Hønge: Ministeren må ind i Bios-sagen

SF's Karsten Hønge efterlyser bedre forklaringer fra regionen omkring kritikken af Bios. Kommer de ikke, indkalder han sundhedsministeren. Det skriver fyens.dk.

Det er seneste tids anonyme kritik af ambulance-virksomhedens arbejdsmiljø, der igen har fået Karsten Hønge til at reagere.

- Hvis der ikke straks i næste uge kommer en meget god forklaring, der viser at regionen har styr på det, så indkalder jeg sundhedsminister Sophie Løhde (V) i samråd. Så må hun sørge for at sige til Region Syddanmark, at der skal styr på det, siger Karsten Hønge til fyens.dk.

Sundhedsdirektør Per Busk har hidtil kaldt afviklingen normal og mener, at Bios selv er ansvarlig for måden at kommunikere med redderne på, og det er Karsten Hønge uforstående over for.

- Det er en pinlig gang lirumlarum fra Per Busk. Jeg forventer nogle noget mere håndfaste svar på, hvordan regionen vil sikre, at arbejdsmiljøregler og overenskomster bliver overholdt, og at beredskabet virker, siger Karsten Hønge.

Hønge har de seneste måneder været hård kritiker af Bios - men har som tidligere regionsrådsmedlem selv været med til at stemme for, at Bios skulle overtage fra Falck

Oversigt

    Oversigt