I det fynske folks tjeneste

Højeksplosiv væske på toiletbord

De dømte i terrorsagen fra Vollsmose opbevarede højeksplosive væsker side og side med sæbe og deodoranter på et rullebord på toilettet. Det fremgår af en række billeder fra terrorsagen fra Vollsmose, som PET nu offentliggører i en årsrapport.

Den højeksplosiv væske TATP på et toiletbord hos en af de dømte

Fem kilo metalsplinter fundet hos en af de dømte

En opskrift på sprængstof

Toilettet hvor PET fandt sprænstof

1 af 4

Billederne fra PETs årsrapport har allerede været vist i retssalen, der endte med domme på to gange 12 års fængsel og fem års fængsel til en tredje dømt.

Men det er første gang at alle får mulighed for at se, hvordan en af de dømte skødesløst opbevarede 50 gram af den højeksplosive væske TATP på et rullebord på sit toilet.

Sprængstoffet bliver også kaldt "Satans mor" fordi det er let at fremstille og kan udløse en eksplosion ved ganske små stød eller bevægelser. Men i følge fotografierne blev TATP opbvaret helt uden sikkerhed.

PET offentliggører også en lille håndskreven note, hvor en af de terrordømte angiveligt har nedfældet hvordan man blander de kemiske væsker til sprængstof.

Et andet billede viser fem kilo metalsplinter, som formentlig skulle bruges i bombe. Fundet blev gjort hos en af de dømte fra Vollsmose. 

Rapporten gennemgår terrorsagerne fra Glostrup, Brønshøj og Vollsmose og PETs arbejde det seneste år.

Læs PETs årsrapport