I det fynske folks tjeneste

Højere hastighed over Svendborgsund

Nye stålplader på Svendborgsundbroen skal give færre trafik-gener.

Stålplader på Svendborgsundbroen har gennem længere tid været årsag til lange bilkøer.

Stålpladerne bliver nu erstattet at en hel ny type, der gør det muligt at passere dem med en hastighed på op til 50 km i timen.

Boltes fast

Svendborgsundbroens fuger er ved at blive udskiftet til nye støjdæmpende fuger. Over arbejdsstedet er der placeret stålplader - såkaldte køreplader.

De nuværende stålplader over fugerne fjernes helt, og der monteres en ny type, som boltes fast til brodækket. Dette skal sikre, at de ligger stabilt og dermed er til mindst mulig gene for trafikken.

De nye stålplader er prøvekørt forud for monteringen og kan passeres med 50 km/t, hvilket svarer til hastighedsbegrænsningen på broen i forbindelse med arbejderne.

Pladerne bliver lagt på lørdag aften 26. november over de 2 til 3 sidste fuger på Tåsingesiden.

Ved du noget? Så send os et tip