Højsæsson for ferieindbrud

Få naboen til at parkere ekstra-bilen i din indkørsel, tømme din postkasse og smide affald i din skraldespand. Så undgår du måske at blive offer for sommerens mange ferieindbrud.

Det er de simple råd fra Fyns Politi for at komme de mange ferieindbrud til livs.
- Man skal selvfølgelig sikre sig, at døre og vinduer er lukket forsvarligt, derudover er det en rigtig god idé at lave en aftale med en nabo, der kan holde øje med huset, siger vicepolitiinspektør Brian Fussing fra Fyns Politi til TV2/FYN.

Fyns Politi har endnu ingen tal på antallet af ferietyverier, men umiddelbart ligner det de andre år.  Alligevel fornemmer politiet, at folk er blevet mere opmærksomme.
- Folk er blevet rigtig gode til at kontakte os, hvis de ser noget mistænkeligt, og det kan både være personer og biler, som ikke plejer at være i boligområdet, siger Brian Fussing.

Oversigt

    Oversigt