Højt humør på isen: Kør bus i et par timer

Hvordan får man ishockeyfans i festhumør inden sæsonstart og hjemmekamp på isen? Hint - det er noget med en bus - og fri bar.

Ishockeysæsonen starter i aften, hvor Odense Bulldogs møder Rungsted. TV 2/Fyn sender flere gange som optakt til kampen.

Vi har også fået en fotograf med på det seneste tiltag, der skal få Bulldogs fans i tophumør inden kampen.

Det har nemlig vist sig, at humøret er ekstra højt, når de fynske fans har kørt i bus til udekampene.

Det forsøger klubben nu at overføre til hjemmebanekampene ved at indsætte en bus til at køre rundt i Odense et par timer med fri bar.

Indtil videre har 15 fans tilmeldt sig turen, der koster 75 kroner.

Hvis konceptet med bus og fri bar bliver en succes, så fortsætter busturene på udvalgte fredagskampen sæsonen igennem.

Oversigt

    Oversigt