Højt skum: Fyn hiver øl-priser hjem

Hvis der er noget Fyn kan, så er det at brygge øl. Landets bedste nye øl er fra Fyn, og Årets danske Bryggeri er fynsk. Og nå ja, så er Årets Lokalafdeling 2014 såmænd også her fra øen.

På Danske Ølentusiasters Generalforsamling i Odense skummer det helt over for fynboerne.

Årets danske ølnyheder er fra Ugly Duck Brewing Co og Munkebo Mikrobryg.

Det er tredje år i træk, at Ugly Duck Brewing Co. vinder i kategorien op til 5,9 % med Foxy Brown.

Munkebo Mikrobryg kommer til at give masser af øl i pausen, lyder det fra en af deltagerne, for bryggeriet vandt også prisen som Årets danske Bryggeri.

Årets Lokalafdeling 2014 er Østfyn, der vandt foran de over 50 andre lokalafdelinger i Danske Ølentusiaster.

Oversigt

    Oversigt