I det fynske folks tjeneste

Hold på hat og trampolin

En våd Thomas B. Thriges Gade i Odense mandag morgen.

Våd og blæsende mandag i vente på Fyn. Meteorologer, redningsfirmaer og forsikringsselskaber råder fynboer til at være opmærksom på løse tagsten og væltede træer.

Varslet om vindstød af stormstyrke gælder tidsrummet klokken 13 til 17. Der kan desuden også komme kraftige vindstød af orkanstyrke.

Her er hele DMIs udsigt for det fynske område:

I dag først skyet med en del regn, senere nogen opklaring sydfra, dog med nogen byger.

Jævn til hård sydlig vind, fra omkring middag tiltagende vind og i eftermiddag op til stormende Kuling eller storm fra syd, senere sydvest og vest, med risiko for vindstød til stærk storm eller orkan.

Temperaturer omkring 13 grader.

Sent i aften aftagende vind og i nat efterhånden jævn til hård vind fra sydvest, ved kysterne stedvis kuling.

Efterhånden kun enkelte byger og nattemperaturer mellem 8 og 11 grader.

Ved du noget? Så send os et tip