I det fynske folks tjeneste

Gigantisk overskud: Barfoeds bedste år nogensinde

Barfoed-koncernen fik et forrygende 2016. Driftsresultatet var det bedste nogensinde.

Fyns største boligejer gentog overskuddet fra 2015. Det bedste driftsoverskud i selskabets historie.

Fyns største boligejer, Barfoed Group, fik et forrygende 2016-regnskab og et overskud på 742 millioner kroner.

Overskuddet på 742 millioner kroner var på niveau med overskuddet i 2015, men endnu mere glædeligt for Barfoed-familien var et driftsoverskud på 300 millioner kroner - det bedste nogensinde. 

Læs også Tester de tunge drenge: Overskud hos Lorc på Lindø

Dertil skal dog lægges væsentlige værdireguleringer. Koncernen har kunnet opskrive sine ejendomme med 634 millioner kroner som følge af højere markedspriser. 

Læs også Nyt underskud: OB’s ejer har smidt næsten 200 millioner kroner på otte år

Det lykkedes at øge lejeindtægterne med 11 millioner kroner - svarende til to procent.

Og udlejningen går strygende. Under to procent af koncernens lejligheder stod tomme sidste år.

Koncernen har haft udgifter til en række vindueudskiftninger, hvilket er medvirkende til vedligeholdelsesudgifterne på 31 millioner kroner.

Barfoed Group har en egenkapital på en milliard kroner, men bemærker, at selskabets rentesikringsinstrumenter påvirker selskabets økonomi negativt. Instrumenterne har en værdi af 1,4 milliarder kroner, men aftalerne udløber løbende de kommende år.

Ifølge ledelsesberetningen har der sjældent været mere gang i ejendomstransaktionerne end sidste år.

Der blev handlet for 50 milliarder kroner alene i København, hvilket er en stigning på 25 procent, oplyser ejendomsmæglerselskabet Sadolin og Albæk.

Ved du noget? Så send os et tip

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.