I det fynske folks tjeneste

Holdt kun 12 dage: Lokalformand i Nye Borgerlige melder sig ud af partiet

Brian Lange trækker sig som lokalformand i Nye Borgerlige. Foto: Privat

Jeg gider ikke længere lege børnehave, lyder det fra Nye Borgerliges afgående formand i Nyborg.

Brian Lange holdt kun 12 dage som formand for Nyborgs Nye Borgerlige, før han valgte at melde sig ud af partiet med følgende svada på Facebook:

- Når man ikke længere gider lege børnehave, så stopper man sit politiske engagement.

Brian Lange meldte sig ind i partiet for et års tid siden, men føler sig ikke hjemme blandt en broget skare af partifæller.

- Mange af dem, der vil være aktive, kommer fra andre organisationer og partier, hvor de ikke var velansete, eller hvor de følte sig forbigået, siger Brian Lange.

Læs også Nye Borgerlige i Nyborg: Broafgiften på Storebælt skal væk

Han oplyser, at der er kommet flere ting frem, som han ikke kunne stå inde for, og at han har manglet opbakning i partiet. Faktisk mener han, at andre i partiet har forsøgt at sætte ham i miskredit.

Brian Lange synes heller ikke ideen om, at Schweiz skal være inspirationen til den politik, der fremover skal føres i Danmark, hvilket der blev lagt op til på partiets landsmøde.

Han ved ikke, om han overhovedet fremover vil kunne støtte sit tidligere parti.

- Nu har jeg altid stemt på fynske kandidater, som jeg her mest tillid til uanset parti og farve. Men jeg tvivler på Nye Borgelige kan stille med en kandidat på Fyn som jeg kan stemme på.

Ved du noget? Så send os et tip