Holger Lomholt

-

-


Navn: Holger LomholtParti: Socialistisk FolkepartiBopæl: Fåborgvej 432, 5250 Odense SVOpstillingskreds: OtterupTillidsposter: Tidligere medlem af Fyns AmtsrådAntal stemmer FV2001: 345Kontakt: vindemos@post6.tele.dkPersonlig hjemmeside:

Video

Holger Lomholts videopræsentation

Derfor skal vælgerne stemme på mig:
Fordi jeg vil arbejde helhjertet på gennemførelsen af SF\'s politik i Folketinget. Det vil ske med særligt blik jfor hvad der kan gavne Fyn. Jeg vil hjælpe fynboer med at rejse sager som de har været utilfredse med behandlingen af dem i den offentlige administration.

Hvad er dine fynske mærkesager?
- flere statslige arbejdspladser til Fyn
- bibeholdelse af det fynske selvstyre i en ny region Fyn til afløsning af Fyns amt.
- stop for udvidelser af svinefarme på Fyn sammen med et stop i hele landet.
- styrkelse af den fynske kollektive trafik med genindførelse af statstilskud til billiggørelse af billetter.

Hvordan får vi skabt flere arbejdspladser på Fyn?
Ved at styrke den offentlige service på øen og bedre samarbejde med den private sektor.
Dvs flere uddannelsespladser, mere forskning, mere boligbyggeri i den almennyttige sektor og i alle kommuner. Mere byfornyelse
genindførelse af servicemedarbejder jobs og grønne jobs. Flere investeringer i genoprettelse af kloaknettet.
Fremme af alternativ energi med tilskud til den.

Hvordan bliver integrationen af indvandrere/flygtninge bedre på Fyn?
Ved at ophæve den diskriminerende starthjælp som handicapper flygtninge og deres børn i at integrere sig i samfundet.

Ved at gøre  boligområder med mange indvandrere mere attraktive så flere etniske danskere vil bo eller blive boende der.

Ved at det offentlige bliver bedre til at ansætte indvandrere.

Ved genindførelse af modersmålsundervisningen i skolerne. Det styrker indvandrerbørns sprogbevidsthed og dermed også evnen til at lære dansk.

Ved at skabe et klagenævn omkring etnisk ligestilling som hurtigere kan behandle sager om diskrimination.

Er der plads til flere svinefarme på Fyn eller skal antallet reduceres?
Antallet af svin skal reduceres ved  en mere restriktiv behandling af ansøgninger om udvidelser. Alle dyrebrug skal søge om miljøtilladelser med krav reduktioner af udledninger på linie med den øvrige industri.

Hvilke konsekvenser får kommunalreformen for Fyn?
Den flytter beslutningskraft fra folkevalgte fynske amtspolitikere til et svækket regionalstyre med basis i Vejle. Vi bliver mere afhængige af statens nåde når det gælder servise og arbejdspladser fordi staten overtager flere funktioner. De nye større kommuner vil svække nærdemokratiet og lokalbefolkningens indflydelse. En udligningsreform med større støtte til indkomstsvage kommuner bliver nødvendig. Staten skal slække sine bånd på det kommunale selvstyre og lade kommunerne selv bestemme skatte- og udgiftsniveau -genindfør det kommunale selvstyre.

Oversigt

    Oversigt