I det fynske folks tjeneste

Holstebro fejrer afsked med Schaufuss

En bagermester med en politiker i maven, og en værtshusejer med hang til folkelige fester på tysk slår sig sammen for at få balletmester Peter Schaufuss smidt ud af Holstebro, så det kan høres helt i Odense.

Holstebro jubler over at slippe af med Peter Schaufuss.

Bagermester Erik Jakobsen og værtshusholder Karsten Kristensen inviterer til rejsegilde og folkeligt afdansningsbal torsdag
efter balladen om Schaufuss-ballettens exit til Odense.

- Vi gør det ikke for at genere ham, selv om vi synes, han har trukket os rundt i manegen. Men jeg håber, der er mange, der vil skrige af grin. Så får vi da for én gangs skyld også noget folkeligt ud af Schaufuss, siger Karsten Kristensen til Dagbladet Holstebro-Struer.

Bagermester Erik Jakobsen vil bruge afskedsfesten som afsæt til en politisk karriere ved kommunalvalget næste år som løsgænger.

- Hvorfor skal det hele altid være så stort og flot? Jeg vil gerne ind i byrådet som en ny Robin Hood, siger den politiske bagermester.