Høring om valgsteder i Assens

Borgerhøring om fremtidens valgsteder i Assens kommune.

Assens Byråd har besluttet at spørge borgerne om hvor mange valgsteder der i fremtdien skal være i Assens Kommune.

Det gælder valgsteder, der bruges ved afholdelse af folketingsvalg, kommunale valg, valg til EU-parlamentet og folkeafstemninger.

Erfaringerne fra valget i november 2007 har vist, at antallet af afstemningssteder har betydning for blandt andet hvor hurtigt indberetning til landsresultatet kan foretages.

Borgerne har nu mulighed for at komme med bemærkninger eller forslag til både antallet af og placeringen af valgsteder i Assens Kommune ved fremtidige valg.

Byrådet har opstillet 5 centrale spørgsmål til borgerne:
- Er 24 valgsteder i Assens Kommune passende?
- Hvor mange valgsteder synes I der bør være i Assens?
- Hvilke valgsteder synes I evt. kan lægges sammen?
- Hvilke ønsker har I til placeringen af valgsteder?
- Hvilke forhold finder I vigtigst i forhold til antal og placering af valgsteder?

Sidste frist for indsendelse af bemærkninger er fredag den 18. april 2008.

assens.dk

Oversigt

    Oversigt