Hospital koordinerer fynsk elkøb

Odense Universitetshospital skal koordinere el-indkøbet for 20 fynske kommuner og Fyns Amt, når el-markedet i 2003 liberaliseres. Sammenlagt skal der købes 59 millioner kWh el. Det er det internationale energimægler-firma Bergen Energi, der skal indhente tilbud og rådgive de fynske kommuner. Det vil herefter blive Odense Universitetshospital, der beslutter, hvor og hvornår, der skal handles.

-

Odense Universitetshospital har erfaring med el-køb, da hospitalet i to år har indkøbt sit årlige elforbrug med hjælp fra et energimægler-firma.

Gør kommunerne en rigtig god handel, kan de sammenlagt spare op mod to millioner kroner om året.

De fynske kommuner har et årligt energiforbrug på ialt 109 millioner kWh. Men heraf skal de - som alle andre - købe 45 procent af deres el som vedvarende energi.

Oversigt

    Oversigt