I det fynske folks tjeneste

Høst som i gamle dage

De fleste har nok hørt om den årlige jordbærhøst og roekampagnen. Men Fyn har også en hvidkål-kampagne, og den startede mandag. 10 mand i Lunde nord for Odense vil de næste 30 dage høste omkring 430.000 kålhoveder med håndkraft.

-


Kålhovederne fra Lunde bliver brugt til Daloons forårsruller

De fleste har nok hørt om den årlige jordbærhøst og roekampagnen. Men Fyn har også en hvidkål-kampagne, og den startede mandag. 10 mand i Lunde nord for Odense vil de næste 30 dage høste omkring 430.000 kålhoveder med håndkraft.

Kålhovedhøsten i Lunde går hovedsageligt til Daloon og Gasa. Næsten alting foregår med håndkraft, da hovederne skal behandles meget skånsomt.

- Vi skal behandle hovederne lige så forsigtigt som rådne æg. Vores kunder ligger hovederne på lager indtil august næste år, så derfor er det vigtigt, at de ikke bliver stødt, forklarer grøntsagsavler Kristian Andersen fra Lunde.

På 18 hektar skal de 10 mand over de næste 26-30 dage høste omkring 430.000 kålhoveder. Det svarer til at hver medarbejder behandler omkring 3000 kålhoveder om dagen.      

De fleste grøntsagsavlere på Fyn er gået bort fra kålhoveder, men i Lunde holder de fast i den tunge og robuste grøntsag.

- Det er en stor udfordring at få et godt og højt udbytte, når man dyrker kålhoveder. Men når det lykkes, så er der også et stort potentiale og en god økonomi i denne afgrøde, siger Kristian Andersen.