I det fynske folks tjeneste

Hosteanfald lukker Storebæltsbroen

Et uheld på Storebæltsbroen betyder, at den vil være lukket til omkring klokken 18 tirsdag aften.

Storebæltsbroen er tirsdag eftermiddag lukket for trafik i østlig retning efter et uheld.

- En bil er kørt ind i autoværnet, da føreren fik et hosteanfald, fortæller vagtchef Lars Fredensborg fra Fyns Politi til Ritzau.

Føreren er ikke kommet alvorligt til skade, men bilen lækker benzin.

- Derfor skal vi have fjernet bilen og spulet kørebanen, forklarer vagtchefen.

Ifølge Storebæltsforbindelsens hjemmeside ventes broen at være åben for trafik igen klokken 18.

Ved du noget? Så send os et tip