Hotelkæde vil overtage Trankebar

Den fynske indsats for at redde den tidligere danske guvenørbolig i Indien, Trankebar, får nu konkurrence fra en fransk hotelkæde. Nationalmuseet går nu ind i sagen for at forindre, at hotelkæden får lov at omdanne fæstningen til et hotel.

-


Det er nu op til Nationalmuseet om renoveringen af Trankebar skal fortsætte

Den fynske indsats for at redde den tidligere danske guvenørbolig i Indien, Trankebar, får nu konkurrence fra en fransk hotelkæde. Nationalmuseet går nu ind i sagen for at forindre, at hotelkæden får lov at omdanne fæstningen til et hotel. Det skriver Jyllands-Posten.

Gennem flere år har en personkreds omkring Tommerup og Vestfyns Efterskole arbejdet ihærdigt for at få renoveret den tidligere danske fæstning i det sydøstlige Indien. Fort Dansborg bliver regnet for en del af den danske kulturarv, og gruppen har arbejdet for at få omdannet fæstningen til et dansk/indisk kulturhus.

Men nu har den store franske hotelkæde Neemrana lagt billet ind på de unikke bygninger. Hotelkæden ønsker at omdanne guvenørboligen til et hotel.

For at støtte det danske bevaringsprojekt rejser en gruppe med repræsentanter for Nationalmuseet i spidsen nu til Indien, for at undersøge om det danske restaureringsprojekt kan fortsætte.

En privat fond har bevilget én million kroner til det danske projekt under den forudsætning, at Nationalmusset bliver involveret i projektet. Derfor skal Nationalmuseet støtte renoveringsprojektet, hvis hotelkæden skal holdes ude af Trankebar.

 

Oversigt

    Oversigt