I det fynske folks tjeneste

Hotline på Svendborgbanen

Passagerne på Svendborgbanen får nu adgang til en direkte Hotline, hvor de kan få informationer om de mange forsinkelser og aflysninger på strækningen. Via hotlinen kan passagerne få direkte kontakt til fjernstyringscentralen, og opdaterede informationer om afvigelser fra køreplanen.

-

Passagerne skal udover en køreplan huske en telefon

Passagerne på Svendborgbanen får nu adgang til en direkte Hotline, hvor de kan få informationer om de mange forsinkelser og aflysninger på strækningen. Via hotlinen kan passagerne få direkte kontakt til fjernstyringscentralen, og opdaterede informationer om afvigelser fra køreplanen.

Hvis du er pendler og bruger toget mellem Svendborg og Odense skal du lære dette telefonnummer at kende: 26 37 23 87.  Telefonnummeret er det nyeste initiativ fra DSB og Banestyrelsen, og skal være med til at afbøde de mange negative reaktioner fra DSB?s passagere på den uheldsramte strækning.

\"Vi arbejder intensivt på at få det nye signalsystem til at fungere, men vi vil først være færdige med at gennemgå og justere systemet i begyndelsen af december. Da de nuværende problemer betyder, at informationsskærmene på stationerne ikke fungerer optimalt, åbner vi nu mulighed for, at passagererne på Svendborgbanen kan ringe til vores fjernstyringscentral og få besked om tog og busser\", siger trafikstyringschef Jørn G. Larsen.

 


Svendborgbanen vil først køre planmæssigt til december

Telefonlinjen bliver suppleret med information via højtalere på de enkelte stationer.

En prøve på den nye Hotline onsdag formiddag afslørede at tre passagere indtil nu har gjort brug af telefonnummeret. Måske fordi Svendborgbanen onsdag indtil videre kun har forsinkelser på få minutter.

Ved du noget? Så send os et tip