I det fynske folks tjeneste

Housebusters - opskrifter udsendelse 5.

-

-

Unghanelår eller kyllingelår.
Hak foden af og skub skindet ned mod den tykke ende. Stil dem på den tykke ende på en bageplade som drysses med salt og en citron der er delt i 8-10 stykker. Pancetta eller dansk bacon skæres i tynde skiver og bages med kyllingen i 25 min v/180 grader ved varmluft.

Vagtler
Vagtlerne skylles og rumpen skæres af. Skyl fuglen godt indeni. Fyld fuglene godt op med dadler, citronskal og frisk rosmarin. Fordel vagtlerne i et fad så der er luft. Langtidsbag hele herligheden i 2 timer v/120 grader. Fuglene er færdige hvis de er bløde når trykker på lårene og man skal kunne føle benet.
Det er en super måde at stege på, da små og store ting har langt bedre af at blive tilberedt længe. Den nænsomme varme gør at de små fugle ikke skrumper ind og bliver tørre.

Saltkartofler
Salt kogte kartofler: 1 kilo kartofler vaskes og koges med ½ kilo salt og vand så det dækker.  Kartoflerne koges under låg, men de sidste 5 min tages låget af og der koges til det sidste vand er væk. Kartofler bliver let grålige og  spises med skal. Før servering drysses med lidt mere salt.

Kål i svampehav
Savojkål skæres i tynde strimler. Pil bladene fra hinanden og fjern stokkene og pres bladene sammen i en rulle så er de nemmere at skære i tynde strimler. Kom dem på en varm pande med smør og et æble i tern og en håndfuld svampe - bøgehatte, morkler eller hvad du nu har. Smag til med salt og peber. Godt tilbehør til fugle eller kraftfulde kødstykker.

Varm syltede asparges
Skræl hvide asparges fra top mod bund. Læg dem  i et fad med kant, og kom en varm lage ud over 1 dl hvidvineddike og 2 dl oliven olie med groft salt og rosapeber samt skal af en citron og knust sort groft peber.

Ved du noget? Så send os et tip

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.