I det fynske folks tjeneste

Housebusters - opskrifter udsendelse 7

-

-

Steaks
Gode stykker kød på ca. 200 gram skæres i steaks. Kødet brunes af på begge sider på en pande med olivenolie. Sæt dem i ovnen sammen med grøntsagerne i ca. 10 min så er de er medium stegt.

Husk at den tid du steger, der skal kødet hvile det halve inden vi skære i det eller spiser. For eksempel hvis vi steger i 10 min så hviler kødet 5 min.

Bokchoisalat
Salat af bokchoi som er en slags sølvbede/spinat kan købes hos de små asiasiske købmænd.
Snit bunden af og vask bladene godt af. Snit den i strimler, og skal og saft af en lime og en citron kommes ud over samt en god sjat sesamolie og ristede sesamfrø.

Forårssalat
Forårsløg med rucola og chili. Vask og snit de små forårsløg i stykker på 2 cm. Bland løgnene med vasket rucola, og kom en frisk hakket chili, 1 spsk. akaciahonning og saften af en citron ud over.

Ølmarineret grønt
Squash og peberfrugt bagt i ovn. Du skal blot skære det hele ud i grove stykker. Del peber i 4 stykker og squashen i 6 stykker og hæld en mørk øl over. Kom en håndfuld salt og groft peber over.
Bages v/180 grader i ca. 20 min.

Basilikumis
1 ¼ dl vand koges med 75 gram sukker og korn af en vaniljestang. Kom den kogende lage ned over 6 æggeblommer imens du pisker som en gal!, og nu skal der piskes til den er blevet kold og fyldig. Tilsæt 10 store flotte friske basilikumsblade i isen.

Vend ca. en ½ liter pisket fløde i æggemassen. Sæt isen på frost og nyd til frisk jordbær og evt. nøddekurve. 
 
Nøddekurve:
325 gram blandede hakkede nødder
325 gram sukker
325 gram blødt smør
125 gram mel
2 spsk. glukose som kan købes på apoteket
Bland det hele på en blender eller i en skål. Kom dejen op på bagepapir og rul en pølse, og læg det i fryseren. Lad dejen blive hård og skær den så i skiver på 2 cm. Læg dem på en bageplade med bagepapir. Sørg for at der kun er 4 på hver plade, da de bliver dobbelt så store. Bag dem v/200 grader i en varmluftsovn til de er gyldne ? ca. 8-12 min. Når de er gyldne skal de ud og ca. 30 sek efter skal de ligges over et glas, så man får en kurv. Lad den hænge her i ca. 1 min.
Kurvene kan holde i tre dage og er super til iscreme og bær m.m.