Housebusters - opskrifter udsendelse 8

-

-

Lammeculotte
Lammeculotterne brunes først af på en pande og så lægges de i et ovnfast fad. Så skal de krydres a la Marokko. De skal gnides ind i en blanding af følgende, 1 spsk. fuld af hver af følgende: laurbær, kardemomme, vanillestang, nelliker, kanel, chili, spidskommen, hvidløg og skal af lime og citron.
En moden mango skæres i både, som lægges over kødet. Culotterne skal bages i ovnen ca. 25 min v/180 grader.
Til sidst, lige før servering, kan du tilsættes en dåse kokosmælk, det skal blandes godt med det øvrige, og så smages til med salt og pebber.

Blegselleri
Blegselleri skylles og skæres i lange stykker, gnides med groft salt og valnøddeolie, bages i ovnen ved ca. 200 grader i 12min. Det er et smukt tilbehør til lam.

Squash.
Tag en squash og skræl på den samme side, så man får en masse lange bånd. Skræl fra top mod bund til der ikke er mere at skrælle af. Kom frisk hakket kørvel over samt kerner og saft fra et granatæble. Smag til med salt og peber, bland det godt og anret.

Perlebyg
Kan du ikke få perlebyg hvor du plejer at handle, så kan det købes i specialbutikkerne. Perlebygen koges i ca. 12 min., og afkøles derefter under koldt vand. Hak en agurk og en rød peber i små tern. Hak ligeledes noget frisk dild og mynte. Lad perlebygen dryppe af og tilsæt så de hakkede ting samt lidt frisk hakkede mandler. Smag til med salt, olivenolie samt saft og skal af en citron.

Rødbeder
Skræl rødbederne, snit dem meget meget tyndt, kom dem op i en skål og tilsæt groft salt, peber akaciehonning, frisk høvlet peberrod samt lidt balsamico og limeskal. Lad det hele marinere i ca. en time. Anret rustikt. Denne salat er også super til fisk.

Oversigt

    Oversigt