I det fynske folks tjeneste

14-årig pige forsvundet: Hun kan ikke tage vare på sig selv

14-årige Maja er sidst set på Roesskovsvej i Odense.

Hun er sidst set ved Enghaveskolen på Roesskovsvej i Odense-bydelen Bolbro klokken 09.15. Foto: Birgitte Carol Heiberg / Ritzau Scanpix

Fyns Politi efterlyser tirsdag eftermiddag på Twitter den 14-årige Maja.

Hun er sidst set ved Enghaveskolen på Roesskovsvej i Odense-bydelen Bolbro klokken 09.15.

Maja er autist og det skønnes, at hun ikke kan tage vare på sig selv.

Hun tager ikke kontakt til andre mennesker og søger muligvis mod grønne områder, skriver politiet.

Fyns Politi oplyser, at Maja er 160 centimeter høj, og at hun er iført samme trøje som på ovenstående billede. På trøjen er der to roser.

Har du set Maja så kontakt Fyns Politi på 114.

Læs også Deling af børneporno: Unge snøftede og var chokerede