Hund som våben

Kan en hund betragtes som et våben? Det skal retten i Middelfart nu tage stilling til.

Usædvanlig sag for retten i Middelfart

Kan en hund betragtes som et våben? Det skal retten i Middelfart nu tage stilling til.

I september pudsede en 18-årig mand sin hund på en anden mand ved Føtex i Middelfart. Hunden bed manden i låret og lidt senere en politimand i hånden.

Siden har politiet efterforsket hundens stamtavle for at finde ud af om det er en pitbull-terrier eller en tosa - begge hunderacer, som er forbudt i Danmark. Hvis det kan bevises, kan hunden umiddelbert aflives.

-Men det har ikke været muligt helt sikkert at fastslå, at hunden tilhører en af de to racer eller en krydsning, så derfor prøver vi at få hunden beslaglagt som et våben. Og sker det, bliver hunden også aflivet. Det siger vicepolitikommissær Per Olsen i dag til TV2 Fyn.

Sagen behandles ved retten i Middelfart den 4. november.

Oversigt

    Oversigt