I det fynske folks tjeneste

Hundeejer sat på gaden

Hundeejer Kristine Larsen blev onsdag middag sat på gaden af fogeden. De mange hunde vil nu blive anbragt på et internat i Fredericia. Se tv-indslag fra 13. marts

Sidste øjebliks forhandlinger gik i vasken

Hundeejer Kristine Larsen blev onsdag middag sat på gaden af fogeden. Et sidste forsøg på en forhandlingsløsning mislykkedes. De mange hunde vil nu blive anbragt på et internat i Fredericia.

Efter flere måneders tovtrækkeri er Kristine Larsen og hendes 20-25 collie-hunde nu blevet sat på gaden af fogeden fra Rudkøbing.

I sidste øjeblik forsøgte Kristine Larsen at udsætte fogedforretningen under henvisning til at en anonym kreds af borgere samlede penge ind til hendes husleje. Men trods dette kunne hun kun skaffe 3000 kr., og da ejeren forlangte 25.000 kr., blev Kristine Larsen sat ud fra sin gård i Hov.

De 26 collier vil nu blive anbragt på et internat i Fredericia, men kvinden ejer stadig hundene. En anonym donor har indvilliget i at betale for internat-opholdet.

Hunden, der fik hvalpe tirsdag, bliver overladt til Kristine Larsen datter. Hvor Kristine Larsen nu vil bosætte sig er uklart.