Hundelufter død efter påkørsel

En 48-årig mand er død, efter at han tidligere onsdag morgen blev påkørt af en varevogn, mens han var ude at lufte sin hund.

-

En 48-årig mand er død, efter at han tidligere onsdag morgen blev påkørt af en varevogn, mens han var ude at lufte sin hund.

Påkørslen skete ved seks-tiden onsdag morgen ved Horsebækvej og Åkandevej i Otterup, oplyser Odense Politi.

Manden gik til fods med sin hund, da han blev ramt af varevognen. Bilens 48-årige fører tilkaldte selv politiet efter påkørslen. Føreren og hans kæreste, der var med i bilen, er begge indlagt som følge af chok.

Ifølge vagthavende ved Odense Politi døde den 48-årige umiddelbart efter klokken 8. Også mandens hund omkom ved påkørslen.

Oversigt

    Oversigt