Hundepatruljer søger spor på Ærø

Politiet afsøgte onsdag området ved Kleven Havn på Ærø, hvor det forsvundne ægtepar, Finn og Ruth Teisens båd blev fundet.

Håbet er at finde tøj eller andre spor efter den 25-årige anholdte og varetægtsfængslede i sagen.

Ægteparret Finn og Ruth Teisen forlod Strynø, hvor de boede, d. 2. juni for at sejle til Ærø med henblik på at sælge deres båd.

Siden er de ikke blevet set.

En 25-årig mand fra Marstal er varetægtsfængslet, sigtet for at have knivdræbt parret d. 2. juni.

Vidner så en mand svømme i land fra båden iført tøj og medbringende en sort sæk. Om det specifikt er dette, hundepatruljerne leder efter, onsdag, ønsker politiet ikke at oplyse.

Oversigt

    Oversigt