Hurtig hjælp til ældre

De trykker, puster og pumper. For første gang arrangerer Ældresagen  førstehjælpskursus for de gymnastikinstruktører, der har ældrehold.

Aflåst sideleje og mund-til-mund metoden var på programmet onsdag for en hel klassefuld ældreinstruktører. Det er Ældresagen, der står bag det helt nye initiativ, der kan være med til at redde liv.

- Det betyder utroligt meget at kunne førstehjælp. En person, som er faldet om og kommet til skade, dør jo, hvis ikke de bliver hjulpet, fortæller Ingrid Simonsen, der er Dansk Røde Kors leder og hovedkvinden bag førstehjælpskurset i Odense.

I Odense er der 425 ældre motionister tilknyttet Ældresagen. Både instruktører og motionister er glade for kurset.

- De synes, at det var dejligt, at vi skulle afsted. For som de siger; vi kan jo falde omkuld, når vi er 80 år, fortæller Lissi Larsen.

Oversigt

    Oversigt