Hurtig transport til OUH skal redde hjertepatienter fra mén

Hurtig ambulancetransport af hjertepatienter uden læger, men med specialuddannede Falck-reddere skal øge chancerne for at forhindre varige mén hos patienterne.

-

Hurtig ambulancetransport af hjertepatienter uden læger, men med specialuddannede Falck-reddere skal øge chancerne for at forhindre varige mén hos patienterne.

Ribe Amt sætter som det første i landet den 2. august gang i et pilotprojekt, hvor ti specialuddannede ambulancereddere på Falck-stationerne i Vejen og Brørup får kompetence til straks at køre patienterne direkte til Odense Universitetshospital uden lægeledsagelse.

Det halverer den nuværende transporttid fra næsten to timer til 45 minutter. I dag køres patienterne først til sygehuset i Esbjerg for efter lægefaglig vurdering at blive kørt til Odense. Fremover skal Falck-redderne i stedet være i løbende kontakt med lægerne på Odense Universitetshospital, mens patienten køres direkte dertil.

/ritzau/

Oversigt

    Oversigt