Hurtigere ambulancer

Ambulancerne i Region Syddanmark kommer hurtigere til hjælp under den ny kontrakt med Falck, som trådte i kraft 1. september.

Den såkaldte responstid har de første 14 dage med den ny kontrakt været på syv minutter i gennemsnit på Fyn.

Det er væsentligt under de 7,9 minutter, som Falck har forpligtet sig til, oplyser Region Syddanmark.

Regionen skynder sig dog at advare om, at tallet kan være misvisende, netop fordi der kun er tale om 14 dage.

Men tallene vurderes til at pege i retning af at ambulanceberedskabet er blevet bedre i hele regionen.

Årsagen menes at være, at der er fire nye beredskaber i den ny kontrakt, og at Falck er forpligtet til at holde de 59 beredskaber til tådighed i den aftalte driftstid.

Oversigt

    Oversigt