Hus brændte for anden gang

En familie i Verninge har for anden gang på bare to dage oplevet brand i deres stråtækte hus. Politiet mener, at denne brand også er påsat.

14-årig frikendt

Mandag aften kl. 19.40 brændte taget på et hus på Fuglekildevej i Verninge. Det var anden gang på to dage.

- Jeg er ret rystet over, at det sker to gange i træk. Man tænker, hvem kan finde på det, siger Catrine Jacobsen, der var alene hjemme søndag aften.

Søndag aften var der også ild i det stråtækte hus. Politiet formodede i første omgang, at det var en 14-årig dreng, der stak ild til taget efter han var blevet afvist til en privat fest i huset. Men han er nu frikendt efter det kom frem, at han var hos sin familie på det tidspunkt, hvor branden brød ud.

- Vi har nu udelukket, at det er drengen, der står bag. Så nu
ved vi ikke noget, siger Niels Christian Larsen fra
kriminalpolitiet i Odense.

Politiet formoder dog, at denne brand er påsat, ligesom den første var.
Men det skal tekniske undersøgelser i dag fastslå, fortæller politiet.

Ingen personskade

Ingen personer kom til skade under branden, og ifølge politiet var det også kun et lille område af taget, der blev beskadiget under branden.

Oversigt

    Oversigt