I det fynske folks tjeneste

Hus brændte under middag

Lørdag aften fik en familie på Rikkeshave i Odense sig en grim overraskelsen under middagen. Der udbrød nemlig brand i familiens carport. Branden bredte sig til resten af huset, der led stor skade.

Et hus på Rikkeshave i Odense led stor skade, da der opstod brand i en carport.

- Vi havde ikke opdaget det mindste, før strømmen gik, og det begyndte at ryge. Heldigvis kom vi hurtigt ud, og hvad der er ødelagt er kun døde ting. Vores personlige ejendele opbevarer vi i kælderen, og dem er der ikke sket noget med, fortæller Bjarne Poulsen til Fyens Stiftstidende.