Man kan ikke se det, men det gule hus i Ørstedgade i Rudkøbing er fyldt med giftig luft. I fire måneder har en flok ingeniører fået lov at lave et hav af undersøgelser i huset.
Fra 1940 til 1966 lå der et renseri på grunden. Der står stadig en udbygning dér, hvor de store kar formentlig var placeret. Derfra blev der skyllet chlorerede opløsningsmidler ud i kloakkerne, men de har været utætte, for det giftige stof sev ud i jorden og er siden hen dampet op i huset.
- Når vi stadigvæk så mange år efter kan have problemer med, at sådan en forurening stadig kan afdampe og give indeklimaproblemer i en bygning, så er det jo giftigt, siger miljøingeniør Hanne Nielsen fra Region Syddanmarks afdeling for Miljø og Råstoffer, som er den afdeling, der står for at undersøge og rense forurenede grunde.
Regionen har købt huset, da den vurderede, at det ikke kunne betale sig økonomisk at rense huset, så det blev beboeligt. Huset skal i stedet rives ned, og det kunne miljøafdelingen udnytte.
- Vi kunne se, at der var en mulighed for at få en periode, hvor vi kunne lege med det, inden vi behøvede at rive det ned, fortæller Hanne Nielsen.
Unik chance for vigtig data
Regionen sendte besked ud til sine rådgivende ingeniøre om, at huset var til rådighed, og fra hele landet har ingeniører budt sig ind på projektet.
- De har været helt vilde. Det er jo en unik mulighed for at lege i sådan et hus, hvor der ikke bor mennesker. De kunne bare være nysgerrige og brække ned og kigge bag ved vægge, bore huller i kloaksystemerne og tage de prøver, dér hvor de havde lyst til det, forklarer Hanne Nielsen.
Normalt når forurenede huse skal undersøges, bor der folk i huset, og så må undersøgelserne skride forsigtigt frem. Når huset er tomt, kan ingeniørerne teste, om de metoder, man i dag bruger til at undersøge forurenede huse, er de rigtige. Eller om der findes en smartere løsning.
Med teknologiudvikling kan hjælpe langt flere borgere i fremtiden, end vi gør nu - for de samme penge vel at mærke
- Vi bliver rigtig meget klogere, når vi får lov til at lave sådan et forsøg her. Det er rigtig vigtigt i forhold til, når vi skal planlægge vores undersøgelser: Kommer vi på det rigtige tidspunkt? Tager vi prøverne de rigtige steder? Og tager vi dem under de rigtige betingelser? Forklarer Hanne Nielsen.
Vigtigt at udvikle
Det er regionerne, der har ansvaret for de forurenede grunde som den i Rudkøbing. I Region Syddanmark har de vurderet, at det vil tage 50 år at løse alle jordforureningsproblemer i deres område. Det går langsomt, fordi de store forurenede grunde hurtigt kan ryge op i tocifrede millionbeløb, og regionen får omkring 70 millioner kroner om året til hele området.
Allligevel bruger regionen samtidig penge på testgrunde og projekter som huset i Rudkøbing. Geolog og projektchef for flere af projekterne, Jørgen Fjeldsø, forklarer, at satsningen på udvikling har været afgørende.
- For 10-15 år siden var vi slet ikke i stand til at gøre noget ved vores store jordforureninger i Region Syddanmark. I dag er vi nået derhen, hvor de fleste af dem kan vi gøre noget ved. Vi kan rense dem op, siger Jørgen Fjeldsø.
- Vi bliver klogere og mere effektive. Det betyder, at vi med teknologiudvikling kan hjælpe langt flere borgere i fremtiden, end vi gør nu - for de samme penge vel at mærke.
Projektet i Rudkøbing har kostet cirka 800.000 kroner, og Hanne Nielsen mener, at det er alle pengene værd, selvom der er få penge at gøre med om året.
- Vi bliver kun klogere, når vi får lov at lave det her. Hvis vi bliver ved med at lave det samme og det samme, og vi ikke udvikler os, så sker der ingenting. Vi skal blive klogere. Vi er blandt de førende i verden på jordforureningsområdet, og det vil vi gerne blive ved med at være, siger hun.
