I det fynske folks tjeneste

Hus nedbrændt i Andebølle

Natten til onsdag nedbrændte et hus på Andebøllevej nær Vissenbjerg. Huset var ubeboet, så ingen var i fare.

Hus på Andebøllevej nær Vissenbjerg udbrændte natten til onsdag

Omkring 02.30 natten til onsdag alarmerede en nabo til huset 112 og fortalte, at der var ild i baghuset og at det var ved at brede sig til stuehuset.

Ilden havde nået at få så godt fat, at huset ikke stod til at redde, oplyser vagthavende ved Fyns Politi.

Der er tale om en fritliggende, ubeboet villa, som er ved at blive restaureret.

De norske ejere er i deres hjemland.

Politiet overvejer, om der skal nærmere undersøgelser til for at fastslå årsagen til branden.

- Det er selvfølgelig lidt underligt, at der udbryder brand i et ubeboet hus, siger vagthavende.