Hus nedbrændt i Næsbyhoved Broby

Lidt før middag, tirsdag, opstod der brand i et stuehus på Brobyvej i Næsbyhoved Broby. Ingen mennesker var i fare, men der var mange brandfolk på stedet.

15 brandfolk og en del køretøjer skulle der til for at få has på ilden, der havde fat i det meste af huset.

Odense Brandvæsen havde flere røgdykkerhold inde i huset.

Først hen på eftermiddagen var branden slukket.

Huset var ubeboet, så ingen mennesker var i fare, men huset er totalskadet.

Oversigt

    Oversigt