Husejere i retten mod Region Syddanmark

Knapt er Region Syddanmark gået i luften, før den første retssag står for døren. Et ægtepar fra Kerteminde vil have regionen til at betale for oprensningen af deres giftgrund.

Først giftfrie - så giftige

Hans Erik Pilegaard og hans kone mødes nu med Region Syddanmark i landsretten. I 1984 byggede han og tre andre naboer deres huse på grunde som senere viste sig at være forurenede med tungmetaller.

Problemet er, at Fyns Amt allerede havde undersøgt grundene for forurening og frikendt dem.

Dyr oprensning

Fyns Amt er nu nedlagt og derfor går naboerne nu videre. De vil have Region Syddanmark til at betale de omkring 1,8 millioner kroner det koster af få grundene ryddet op.

Hvis regionen taber sagen, har den indvilget i at betale for oprensningen af alle fire grunde.

Der ventes at falde dom i sagen torsdag i næste uge.

Oversigt

    Oversigt