Husker du? Mysteriet om den stjålne borgmesterkæde

Borgmesterkæden i Faaborg-Midtfyn er blevet væk. Men det er ikke første gang, at en kæde pludselig forsvinder. I 2009 forsvandt Odenses borgmesterkæde på mystisk vis.

I oktober 2009 hed Odenses borgmester, Jan Boye. Og han havde ved flere lejligheder båret den knapt et kilo tunge borgmesterkæde.

Daværende - og nu afdøde borgmester Jan Boye med kæden.
Daværende - og nu afdøde borgmester Jan Boye med kæden.
Foto: TV 2/FYN

Men natten til den 17. oktober 2009 forsvandt den dengang 56 år gamle kæde.

quote Det er jo ligesom guldhornene - ikke at de to ting kan sammenlignes, men det er noget, der utroligt svært at komme af med igen.

Vagtchef ved Fyns Politi

En tyv var brudt ind gennem Turistinformationen, der lå ved siden af Rådhuset i Odense. Her brød han fire dobbeltdøre op for at komme frem til selve borgmesterkontoret, hvor kæden lå låst inde i en boks. 

Turistinformationen i Odense, der ligger lige ved siden af Rådhuset. Her brød tyven ind ved at smadre ruden i døren.
Turistinformationen i Odense, der ligger lige ved siden af Rådhuset. Her brød tyven ind ved at smadre ruden i døren.

- Jeg er utrolig ked af, at kæden er stjålet, og jeg håber, den kommer hurtigst muligt tilbage, for den har stor værdi for byen, fortalte Jan Boye dengang til TV 2/Fyn.

Vagtchef hos Fyns Politi undrede sig over tyveriet, for selve kæden er ikke mange penge værd.

 

- Det er jo ligesom guldhornene - ikke at de to ting kan sammenlignes, men det er noget, der utroligt svært at komme af med igen. Så jeg ved ikke, hvad motivet kan være, sagde Erik Halkjær til TV 2/Fyn. 

Amerikansk øl fundet på gerningsstedet

Mandag den 19. oktober offentliggjorde Fyns Politi et vigtigt spor i sagen. Tyven havde nemlig kastet en lidt speciel øl gennem ruden på døren ind til Turistinformationen. Ølflasken var af mærket Samuel Adams.

quote Jeg har været i miljøet i mange år, og jeg kender mange mennesker, men ingen der har stjålet den kæde

Elvis Rasmussen, Odense

- Umiddelbart siger det ølmærke mig ikke noget. Men det kan da godt være, at den er mere kendt i nattelivet, end hvad jeg ved af. Men umiddelbart kender jeg den ikke, så derfor synes vi, at den er lidt interessant, fortalte vicepolitikommissær Bjarne Puggaard. 

Se indslag fra 19. oktober 2009
Fotograf: TV 2/FYN

Måske er det Anker, der har nuppet den

Sagen om den stjålne kæde fyldte en del - både i medierne og på gaden i Odense. 

Vi vil gerne finde denne her kæde. Hvor tror du, vi skal lede henne?

- Det kunne jeg også godt tænke mig. Om ikke andet så for at komme i fjernsynet, sagde John Hansen fra Odense, da TV 2/Fyn var på gaden for at høre om odenseanernes bud på, hvem der havde taget kæden.

- Jeg har været i miljøet i mange år, og jeg kender mange mennesker, men ingen, der har stjålet den kæde, afslørede Elvis Rasmussen.

Berith Nielsen mente, at det var nogen, der havde gjort det for sjov. Mens Rikke Friisskov pegede på Jan Boyes konkurrent ved det kommende kommunalvalg. 

- Anker er nok mit bedste bud.

Se indslag fra 19. oktober 2009

Blot fire dage efter tyveriet tilstod en 18-årig mand, at det var ham, der havde stjålet kæden ved et impulsivt indbrud. Han afleverede selv kæden hos politiet. 

- Jeg kan kun sige, at jeg tror, at han mærker, at jorden bliver varm under ham, og så vælger han at aflevere kæden til os, fortalte vicepolitidirektør, Arne Gram. 

Men mens den sag blev afsluttet, så begyndte en ny sag. For kæden blev pludselig en del af den verserende valgkamp. 

Jan Boyes politiske rivaler mente, at Jan Boye brugte sagen til at profilere sig i valgkampen. 

Peter Rahbæk Juel kritiserede Jan Boye for at udnytte tyveriet til at profilere sig selv under valgkampen.
Peter Rahbæk Juel kritiserede Jan Boye for at udnytte tyveriet til at profilere sig selv under valgkampen.

- Jeg synes måske, at det er at udnytte situationen til at få en gratis omgang. Og der er altså vigtigere ting i Odense at tage sig af, end hvorvidt borgmesterkæden ligger på sin plads, eller den er i frit omløb, sagde daværende ældrerådmand, Peter Rahbæk Juel, der i øvrigt selv bærer kæden i dag.

Se indslag fra 21. oktober 2009

 

 

 

 

Oversigt

    Oversigt