I det fynske folks tjeneste

Huspriserne skranter på Fyn

På tre år er udbudspriserne på villaer faldet med 14% på Fyn. Halvdelen af prisfaldet er kommet det seneste år og det er markant sværere at få husene solgt.

Kvadratmeterprisen på Fyn er på 11.000 kroner i gennemsnit. På landsplan er den 1500 højere.

Det betyder, at et almindeligt parcelhus på 155 kvadratmeter er en kvart million billigere end i landet som helhed, oplyser den meget brugte hjemmeside, boligsiden.dk.

Sværere at sælge

Tiden det tager at sælge hus på Fyn er vokset fra ca. seks en halv måned i 2009 til knap ni en halv måned.

- Det er en stigning på 50%. Alene det seneste år er liggetiden øget med otte procent, siger Kommunikationsdirektør på boligsiden.dk, Birgit Daetz.

I december er der knap 4900 villaer i udbud på Fyn og øerne.

Det er 25% mere end i 2009.

Ved du noget? Så send os et tip