I det fynske folks tjeneste

Hussalget stagneret på Midtfyn

Det har længe gået godt med salget af huse i det midtfynske, men nu kan de også her mærke virkningerne af finanskrisen.

Hussalget er på det nærmeste stagneret på Midtfyn.

Huspriserne falder i områder som Ryslinge og Årslev, og samtidig er salget af huse er nærmest gået i stå i Ringe. Det skriver Fyens Stifttidende.

Den usikkerhed finanskrisen har skabt på ejendomsmarkedet, kan også ses på liggetiderne for husene i området.

- Det tager lidt længere tid at beslutte sig. Derfor er liggetiden i gennemsnit oppe på 120 til 130 dage. Og det er væsentligt længere end normalt, siger butikschef hos Nybolig i Ringe, Per Nielsen, til Fyens Stiftstidende.

Også salget af byggegrunde er påvirket af den midtfynske stagnation. Efterspørgslen efter byggegrunde er så lille, at Faaborg-Midtfyn Kommune for cirka en måned udskød siden klargøringen af byggegrunde i Ringe og Årslev.