Hvad skal broen hedde?

Til næste år får Odense en ny stibro, der skal forbinde by og havn over jernbanen. Du kan nu være med til at bestemme, hvad broen skal hedde.

Opførelsen af den 135 meter lange stibro mellem Østre Stationsvej og Lerchesgade er allerede i fuld gang, og til næste år vil den blive taget i brug af fodgængere og cyklister.

Indtil videre bliver den blot kaldt stibroen mellem by og havn. Men det er ikke godt nok til et markant bygningsværk, og derfor udskriver By- og Kulturforvaltningen nu en navnekonkurrence, hvor alle odenseanere kan komme med forslag.

En dommerkomitée vil blandt andet bestå af rådmand Jane Jegind, et udvalgsmedlem fra By- og Kulturudvalget og repræsentanter fra stibroens nærområder.

Konkurrencen skydes i samarbejde med Fyens Stiftstidende i gang i november og vindernavnet vil blive offentliggjort i løbet af december.

Oversigt

    Oversigt