Afstemning: Hvad skal letbanen hedde?

Brunneren, Smagen og Visdommen er tre af i alt 37 kandidater til navnene på de 16 letbanetog, der skal køre i Odense.

Flere hundrede forslag til navnene på letbanetogene i Odense er blevet kogt ned til 37 bud. Det oplyser Odense Letbane i en pressemeddelelse. 

- Jeg er imponeret af, hvor mange forslag vi har fået ind. Og virkelig mange af dem er optimistiske og peger fremad - ligesom letbanen gør, lyder det fra borgmester Peter Rahbæk Juel (S), der også er formand for dommerkomiteen ved Odense Letbane. 

Borgmesteren tilføjer:

- Jeg er også lidt overrasket over, hvor forskellige de mange forslag har været. Nogen har tænkt meget kreativt,

I august blev det muligt for borgerne at vælge temaet for togenes navn. Det resulterede i det overordnede tema "at rejse er..."

Ud fra det tema er flere end 1.500 borgere kommet med forslag til togenes navne. Navnene går lige fra det spiselige som "Brunneren" til det mere litterære som "Eventyret". 

- Vores arbejde som dommere er overstået nu, og resten er op til borgerne. Jeg håber derfor, at mange vil benytte lejligheden til at få sat et lille aftryk på byens letbane, siger Peter Rahbæk Juel.

Afstemingen løber frem til 24. oktober. Man kan stemme ved den officielle afstemning her

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

 

Oversigt

    Oversigt