I det fynske folks tjeneste

Hvad skulle de dog der? Tre fanget på vaskeri

Tre teenagere forsøgte sig angiveligt som indbrudstyve sent fredag aften. Men det gik ikke helt så godt.

Foto: ULRIK JANTZEN/Scanpix

Opdateret 11.12 kl. 13.14

Mens de tre drenge på 15, 15 og 16 år kravlede op over en mur og op på et tag, observerede et vidne dem. 

Drengene brød ifølge politiet et tagvindue op til et vaskeri på Saxovej i det nordvestlige Odense. 

- Hvad de skulle der, det aner jeg simpelthen ikke, fortæller vagtchef Steen Nyland. 

- Jeg ved ikke lige, hvad det vaskeri ligger inde med, men det er nok ikke skyllemiddel og sæbe, de er gået efter. 

Men drengene nåede ikke så langt, for i mellemtiden havde vidnet fået fat på en hundepatrulje. 

Den ene dreng blev anholdt på stedet, mens de to andre stak af. 

- Hunden blev sendt på stop og fanger de to, fortæller Steen Nyland. 

Alle tre drenge er fra lokalområdet, fortæller vagtchefen.