Hvalen boltrer sig i Kolding Havn

Vågehvalen, der fredag strandede ved Middelfart og efterfølgende blev reddet af en vildtkonsulent, svømmer nu lystigt rundt i Kolding Havn. Den fem meter lange hval blev lørdag observeret af Falck-folk.

-

Vågehvalen, der fredag strandede ved Middelfart og efterfølgende blev reddet af en vildtkonsulent, svømmer nu lystigt rundt i Kolding Havn. Den fem meter lange hval blev lørdag observeret af Falck-folk.


Fredag eftermiddag strandede vågehvalen på en muslingebanke i Gamborg Fjord ved Middelfart.


Reddet af vildtkonsulent
Vildtkonsulent Lars Bruun fra Fyns Statsskovdistrikt fik skubbet hvalen ud fra den 1 meter dybe banke, og det lykkedes det store dyr at svømme ud i Lillebælt igen. Men alligevel var eksperterne bekymrede for hvalens fremtid, da hvaler ofte strander flere gange og ender med at omkomme.


Men Falck-folkenes observationer i Kolding Havn lørdag tyder på, at hvalen med de hvide luffer har gode chancer for at overleve sin stranding på Fyn.


Almindelig hval i danske farvande
Det er fjerde år i træk at der bliver observeret vågehvaler i de indre danske farvande, og det glæder eksperterne.


For to år siden blev en vågehval set adskillige gange i Lillebælt, inden den drægtige hunhval strandede og omkom. Den var over ni meter lang og dermed næsten dobbelt så stor som den bardehval der nu er på spil i Lillebælt.

Oversigt

    Oversigt