I det fynske folks tjeneste

Du bestemmer: Hvem skal have forskningsmillioner?

Nu kan du være med til at bestemme, hvilket forskningsprojekt der skal have del i en millionpulje fra Region Syddanmark.

00:35

Bliv klogere på projektet. Video: Anders Høgh



Skal der forskes i nye behandlingsmetoder til gigt, eller hvorfor svangerskabsforgiftning opstår?

Det spørgsmål kan du være med til at besvare, når TV 2/Fyn og TV Syd i samarbejde med Region Syddanmark og Syddansk Universitet fredag åbner for sms-afstemningen til "Et sundere Syddanmark". 

Du kan læse meget mere om projektet her.

Læs også Forskning skal være til at fatte: - Nu skal jeg øve punchlines foran spejlet

I alt er to millioner forskningskroner på højkant, og det er borgere som dig, der er med til at afgøre hvilke projekter, der skal belønnes. 

Hvad er "Et sundere Syddanmark"?

"Et sundere Syddanmark" er et samarbejde mellem Region Syddanmark, Syddansk Universitet, TV 2/Fyn og TV Syd, hvor du kan være med til at belønne den forskning, som du synes er mest nødvendig. I alt to millioner kroner er i spil. 

Se mere

Fem projekter ud af 405 står tilbage. De fem projekter vil forske i:

  • Sammenhængende forløb i ældreplejen

  • ADHD 

  • Hudkræft 

  • Gigt 

  • Svangerskabsforgiftning 

To millioner på højkant

I alt er to millioner forskningskroner fra Region Syddanmark stillet på højkant ved "Et sundere Syddanmark". Det projekt, der får flest SMS-stemmer bliver belønnet med én million kroner. Anden- og tredjepladsen får henholdvis 600.000 og 400.000 kroner til deres forskning. 

Du kan stemme på dit favoritprojekt med en SMS til 1999 med teksten "sund X". Vil du eksempelvis stemme på gigt-projektet, sender du en SMS med teksten "sund 4" til 1999.

Du kan læse mere om alle projekter her.

Læs også De er i finalen i Et sundere Syddanmark: Det skal der forskes i

Første-, anden- og trejdepladsen bliver fundet ved et stort finaleshow hos SDU i Kolding den 2. oktober klokken 18.20. Showet bliver også sendt på Facebook samt TV 2/Fyn og TV Syd. 

Det koster almindelig sms-takst at stemme. Du kan kun stemme på ét projekt.​​​​​ ​​Sms-afstemningen lukker onsdag den 2. oktober kl. 19.15.