I det fynske folks tjeneste

Hvem skulle have troet det: Udsigt til pæn høst trods møgvejr

Landmændene er bagud med høsten. Ustadigt sommervejr driller. Men lykkes det at få høsten i hus, så tegner det faktisk til et år med udbytter på den pæne side af middel.

De fynske landmænd mangler endnu at høste over halvdelen af deres afgrøder. Foto: Morten Grundholm

Det ustadige sommervejr gør det svært for de fynske landmænd at få høsten i hus. Alle steder høster de nærmest panisk, så snart der er en solskinsdag.

Og der er stadig lang vej endnu.

I øjeblikket mangler de fynske landmænd at høste cirka 60 procent af deres afgrøder. Og det er især de to helt store afgrøder, der stadig mangler: Hveden og vårbyggen.

Det oplyser detaildirektør Lars Thorø, DLG Fyn. Det er DLG Fyn som aftager cirka halvdelen af de fynske landmænds korn og frø.

Læs også Høsten anno 1992: En katastrofe der huskes

- Landmændene er ved at have travlt. Tilbage i 2013 eller -14 havde vi et år, hvor de var færdige med høsten allerede 5. august. Nu skriver vi den 14., og de er ikke engang halvvejs, siger Lars Thorø.

Men når det er sagt, kan høsten sagtens ende med at blive ganske god alligevel, oplyser detaildirektøren.

- Indtil videre tegner det til en høst på den positive side af middel. Langt de fleste af landmændenes afgrøder i dag bliver sået om efteråret. Og de har altså haft godt af den milde vinter. Foråret var også fornuftigt. Derfor er det da også lidt træls, at det skal drille her til sidst med så ustadigt vejr, nu hvor høsten skal i hus, siger Lars Thorø.

Dyrt: Halvdelen af høsten skal tørres

Det kan nemlig hurtigt gå hen og blive en dyr affære at høste vådt korn. Vandprocenten i en afgrøde som hvede må helst ikke kommer over 15 procent.

Indtil videre tegner det til en høst på den positive side af middel. Langt de fleste af landmændenes afgrøder i dag bliver sået om efteråret. Og de har altså haft godt af den milde vinter. Foråret var også fornuftigt. Derfor er det da også lidt træls, at det skal drille her til sidst med så ustadigt vejr, nu hvor høsten skal i hus.

Lars Thorø, detaildirektør, DLG Fyn.

Men landmændene er efterhånden så pressede, at de bliver nødt til at høste med højere vandprocenter end det.

- Vandprocenterne er generelt for høje. Det er nok halvdelen af høsten i år, der skal tørres efterfølgende. Sådan er det jo, når man er nødt til at stjæle sig til høsten mellem bygerne, siger Lars Thorø.

Og det kan blive en dyr affære. Som en tommelfingerregel, oplyser Lars Thorø, koster det cirka 100 kroner at tørre et ton korn mekanisk, hvis det er tre-fire procent for vådt.

Prognose: Faldende kornpriser

De fynske landmænd høster cirka 130 hektar korn i år. Men selvom høstudbytterne går hen og bliver pæne, så lurer der en anden udfordring. 

I begyndelsen af august udsendte USA's landbrugsministerium en rapport, der forudser faldende kornpriser.

Prisfaldet skyldes, at russerne og de tidligere Sovjet-stater øgede deres produktion af især hvede sidste år. Og den hvede har de stadig på lager.

Og det kan hurtigt gå hen og presse prisen på dansk korn ned også.

Hvede sælger vi typisk på de samme markeder som russerne. Det er til lande som Nordafrika, Sydafrika, Algeriet og Egypten. Så når russerne har overskud af korn, vil det helt sikkert også få betydning for kornpriserne herhjemme.

Lars Thorø, detaildirektør, DLG Fyn.

- Hvede sælger vi typisk på de samme markeder som russerne. Det er til lande som Nordafrika, Sydafrika, Algeriet og Egypten. Så når russerne har overskud af korn, vil det helt sikkert også få betydning for kornpriserne herhjemme, siger Lars Thorø.

Mange landmænd vil derfor formentligt vælge at vente med at sælge deres korn. Og det kan der være god ræson i. For ifølge prognoser vil kornpriserne formentligt stige igen i løbet af efteråret eller vinteren.

- Man forventer, at den globale produktionskurve vil knække i løbet af 2017-18. I USA har de haft en lidt dårligere hvedehøst. Det samme gælder Australien og Spanien, hvor de har haft tørke. Så udbuddet bliver mindre. Samtidig stiger den globale efterspørgsel på korn i takt med befolkningstilvæksten, siger Lars Thorø.

Men det er altså stadig prognoser, man først kan bruge til noget, når kornet er i hus.

Og helst så tørt som muligt.