Hvem vil bo i Dreslette eller Brylle?

Assens kommune har svært ved at tiltrække nye indbyggere - og holde på dem, der allerede bor der. Ny charmeoffensiv skal tiltrække børnefamilier.

Ud af de ti fynske kommuner ligger Assens helt i bund i den statistik og blev sidste år 363 borgere færre.

Derfor er kommunen i gang med en langsigtet charmeoffensiv, der skal lokke nye tilflyttere til.

- Vi er en landkommune. Og hele kommunen er sådan set bare landsbyer, og det giver nogle udfordringer i forhold til den urbanisering, der foregår i vores land, siger Charlotte Christiansen, der er formand for Innovations- og medborgerskabsudvalget i Assens Kommune for Socialdemokraterne.

En gruppe ambassadører fra de forskellige landsbyer skal i arbejdstøjet og fortælle den gode historie om Assens.

- Deres værdi kan ikke gøres op i penge. Det er jo dem, der byder de nye tilflyttere velkomne, siger Steen Søgaard, der er landdistriktskoordinator i Assens.

- Hvad skal en moderne familie her i Thorøhuse?

- De skal bo her. De skal have børn, og lade børnene slippe løs i naturen. De skal fiske, bade og have det dejligt, fortæller Thorøhuses ambassadør, Bolette Eggers.

- Baseret på en pamflet og en flink dame, ville du så selv flytte til Thorøhuse?

- Ja selvfølgelig. Her er alt, hvad der skal være. Samværet er fantastisk, fortæller Bolette Eggers.

Oversigt

    Oversigt