For 17 år siden stod dengang 48-årige Flemming Frederiksen op en morgen og kørte afsted på sit arbejde, hvor han skænkede sig en kop morgenkaffe. På dagens første opgave skulle han kravle op på en stige, husker han.
Men hvad han lavede på stigen, kan han ikke komme i tanke om. Han kan heller ikke huske, hvordan han kom ned ad stien eller for den sags skyld huske køreturen hjem fra arbejde.
Han kan bare huske, at han pludselig fik det skidt og ringede til sin chef for at melde sig syg.
Dét Flemming Frederiksen oplevede på stigen var et stroke, eller hvad der i folkemunde kaldes en blodprop. Den fjerdehyppigste dødsårsag i Danmark.
12.000 blodpropper om året
Flemming Frederiksen er en del af en kedelig statistik. Hvert år får cirka 12.000 personer i Danmark stroke, hvilket svarer til 33 personer om dagen.
Af de 12.000 udgjorde fynboerne lige knap en tiendedel i 2020 med 1.018 stroketilfælde fordelt på de ti kommuner. Det viser en opgørelse fra Dansk Apopleksiregister.
Kort fortalt er et stroke betegnelsen for en blodprop eller blødning i hjernen. Det opstår, når blodkarerne, der går fra hjertet til hjernen, som kaldes arterier, sprænger eller bliver blokeret, så hjernen ikke får den forsyning af blod, ilt og næringsstoffer, den skal bruge.
I 85 procent af tilfældene skyldes stroke en blodprop i hjernen, mens den i de øvrige 15 procent skyldes blødning.
Cirka 3.300 personer dør af stroke. Sådan gik det heldigvis ikke for Flemming Frederiksen.
Lam, men stædig
Da Flemming Frederiksen kom hjem fra arbejde den morgen i 2004, lagde han sig på sin seng, for han følte sig træt. På det tidspunkt var han stadig uvidende om, hvad der netop var sket i hans hjerne.
- Min kone kom hjem og kunne se, at den var gruelig gal, husker Flemming Frederiksen, der blev hastet til hospitalet. Og her ramte beskeden ham lige så voldsomt som tilfældet på stigen.
- De konstaterer en blodprop i højre side, og jeg tænkte: åh nej.
Flemming Frederiksen var på det tidspunkt blevet lam i venstre side og kunne ikke gå. Men med træning og stædighed, kom han langsomt til at gå igen.
Dengang i 2004 var han nok lidt stresset. Han arbejdede for meget og røg for meget. Og i takt med mere stress, røg der flere cigaretter i munden, som gjorde ham endnu mere stresset.
Symptomer på stroke
Stroke kan forebygges
Op til stroken i 2004 havde Flemming Frederiks kone skældt ham lidt ud og bedt ham om at gå til lægen, men han slog det væk med, at han bare var lidt træt. Han fejlede i hvert fald ikke noget. 17 år senere kan han godt se, at samspillet mellem travlheden, rygning og stress-symptomerne nok var en afgørende årsag til blodproppen.
Men faktisk kan langt de fleste stroketilfælde forebygges. 90 procent af tilfældene skyldes skyldes forhold, man kan gøre noget ved. Sund kost og en aktiv livsstil reducerer nemlig risikoen for stroke. Og 60 procent af dem, der bliver ramt, har forhøjet blodtryk. Ubehandlet kan det være livstruende.
- Man kan ikke nødvendigvis mærke, hvis ens blodtryk er forhøjet. Derfor er det vigtigt, at man fra cirka 55-års alderen holder øje med det. Man kan meget enkelt selv måle det med et blodtryksapparat. Hvis man allerede har fået konstateret forhøjet blodtryk, skal man være omhyggelig med at tage den blodtrykssænkende medicin, for ellers er man i risiko for at få et stroke, siger Birgitte Hysse Forchhammer, der er direktør i Hjernesagen.
Stroke rammer både mænd og kvinder. Flemming Frederiksen blev ramt som 48-årig, og det kom bag på ham, at man kunne blive ramt af en blodprop i så tidlig en alder.
Smed cigaretterne 24. marts 2004
- Åh nej, tænkte Flemming Frederiksen dengang på hospitalet. I hovedet sad minderne om en far, der fik en blodprop som 58-årige og en farfar, der blev ramt som 68-årig. Tre generationer med stroketilfælde.
Så han gjorde noget ved det. 23. marts 2004 holdt han op med at ryge. For han var både bange, ked af det og frygtede, at blodproppen kunne komme tilbage.
I dag er Flemming Frederiksen 66 år og bor i Assens med sin kone, og der har ikke været nogen blodprop på besøg siden den dag i 2004.
- Vi har prøvet at sætte tempoet ned og tage dagene, som de kommer, forklarer han.
Lægen tilbød ham lykkepiller, men det ville han ikke have. Han havde brug for at græde, når han var ked af det og råbe, når han blev vred.
Nu i 2021 er han kommet sig fuldstændig over blodproppen, men det sidder stadig i ham.
- Men man skal lade være med at prøve at være den bedste hele tiden. Lad være med at jagte afsted på arbejdet, siger han.