I det fynske folks tjeneste

Hver femte fængselsbetjent truet eller overfaldet i 2016

Foto: Ken Pedersen

Hårde ord, skydeskiver i postkassen og vold er oftere en del af fængselsansattes hverdag, advarer forbund.

 Fra verbale trusler til skud. Spændingsfeltet er bredt, men fast ligger det, at fængselsbetjente sidste år havde vold og trusler tæt inde på livet.

Foreløbige tal fra Kriminalforsorgen viser, at der i 2016 har været 616 episoder vedrørende vold eller trusler mod fængslernes betjente. Det har været både på jobbet og uden for murene, hvor de og deres familier er blevet truet.
 

Læs også Fik flere tænder slået ud: Fængselsbetjent banket af indsat

Ifølge Fængselsforbundet svarer det til, at hver femte betjent i gennemsnit er blevet udsat for ubehagelige oplevelser i løbet af året. Det fortæller René Larsen, der er forbundssekretær i Fængselsforbundet.

- Oplevelserne kan være varianter af verbale trusler, en skydeskive i betjentens private postkasse, overfald med eller uden våben og ultimativt skud, som vi så det ved fængslet i Nyborg, siger René Larsen.

Han henviser til en episode i juli, hvor en fængselsbetjent blev ramt af skud, da han mødte på arbejde.

 Antallet af episoder er steget med 210 sager i forhold til 2015. Det svarer til cirka 50 procent.

Nogle fængsler er i højere grad ramme om sagerne. Det gælder for eksempel Nyborg og fængsler i København.

- Fængsler med organiserede kriminelle og bander samt lukkede afdelinger er hårdere ramt end andre, siger René Larsen.
 

Læs også Efter grove overfald: Det bliver mere og mere råt derinde

- De kriminelle er også blevet mere rå. De er mere hærdede og har ikke skrupler ved at bruge vold som udtryk, siger han videre.

Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) vil nedsætte en taskforce for at bremse udviklingen. Og det er fint, så længe det bliver til mere end tomme ord, lyder det fra Fængselsforbundet.

- Der skal handling bag, så det ikke bare er varm luft i ringbind, siger René Larsen og peger på tre områder, hvor der kan sættes ind.

Det første er øget bemanding i form af flere betjente. Det andet er mindre afdelinger. Det tredje er mere uddannelse og supervision.

 

Læs også Efter overfald: Fængselsbetjente bevæbnes med peberspray

 

 

 

Ved du noget? Så send os et tip

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.