Hver fjerde ærøbo mod kæmpemøller

Aktionsgruppen mod kæmpemøller på Ærø overrakte onsdag middag en underskriftsindsamling mod opstilling af seks kæmpe vindmøller på Ærøs sydkyst. 1417 borgere har skrevet under, og det betyder, at næsten hver fjerde voksne ærøbo er imod opstillingen af de nye vindmøller.

-

Formanden for Fyns Amts Teknik- og miljøudvalg fik overrakt de mange underskrifter på dagen, hvor udvalget skal beslutte om høringsfristen for projektet skal udvides.

En delegation bestående af fem repræsentanter for \"Aktionsgruppen mod kæmpemøller\" overrakte de mange underskrifter til udvalgformanden.

Gruppen mener, at VE-organisationens planer om at opstillet seks hundredmeter høje møller ved Leby Kobbel og Rise Mark vil skæmme naturen på store del af Ærø. Efter planen skal de seks møller erstatte en lang række mindre vindmøller på øen.

Også kommunalbestyrelsen i Ærøskøbing behandler vindmøllesagen onsdag. Politikerne har tidligere sagt god for projektet.

Oversigt

    Oversigt