I det fynske folks tjeneste

Hver tredje brandalarm i Odense er blind

Næsten 400 gange måtte Odenses brandfolk rykke forgæves ud sidste år. Hver tredje brandalarm var blind.

Og de blinde alarmer er ikke just populære, fortæller DR Fyn.
- Når vi er ude til en blind alarm, så binder vi vores udrykningsstyrke, og det er selvfølgelig ikke hensigtsmæssigt, hvis der nu lige pludselig er en brand et andet sted, forklarer beredskabsinspektør i Odense Kommune, Mads Dalgaard.

Ifølge Mads Dalgaard er drømmescenariet, at der slet ikke kommer nogle blinde brandalarmer, men han erkender, at det ikke er praktisk muligt.

Også på Nordfyn er blinde alarmer et problem. I 2009 suste  nordfynske deltidsbrandmænd 36 gange af sted på slukningsopgaver, der viste sig at være helt og aldeles formålsløse.

Antallet af de såkaldte "blinde alarmer" fra de automatiske brandmeldere var sidste år væsentlig højere end i 2008, hvor brandberedskabet blev generet af 23 blinde alarmer.
- Vi havde alt for mange blinde alarmer i 2009. Vi må og skal have det antal ned i år, siger beredskabschef Johnny Lagoni til Fyens Stiftstidende.

Ved du noget? Så send os et tip

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.