I det fynske folks tjeneste

Hverdagens helt

Charlotte Kristensen er buschauffør, men også en af hverdagens helte.

Charlotte Kristensen kontaktede politiet da en passager ikke var med bussen i tre dage.

Selv synes hun ikke, at hun har gjort noget særligt. Men da en ældre passager ikke havde været med bussen i tre dage, kontaktede hun landbetjenten for at få nogen til at tjekke, hvordan han havde det.

- Det vil jeg nok altid gøre, uanset hvad for en person det var. Hvis jeg ved der er en der ligger og har det dårligt, så vil jeg nok altid prøve at skaffe hjælp til dem, siger Charlotte Kristensen.
 
Det viser sig, at den ældre ligger alvorlig syg i sit hjem, og han bliver derfor indlagt på Odense Universitetshospital. Landbetjent Carl Erik Refshauge mener, at der er for få som Charlotte Kristensen.
 
- Hun kunne have gjort som så mange ville have gjort, at hun havde sagt, at det ikke kommer mig ved. Men fordi hun skal på ferie og ved, at der nok ikke er andre der lægger mærke til, at han er væk, så ringer hun til mig og siger, at hun ikke har set ham i tre dage, siger landbetjent Carl Erik Refshauge.