Hvil i fred, prins Henrik: Fynske kondolencer til kongehuset

Tirsdag aften klokken 23.18 sov prins Henrik ind efter kortere tids sygdom.

Prins Henrik sov stille ind tirsdag aften.

Han døde på Fredensborg Slot, hvor han blev overført til tirsdag klokken 13 fra Rigshospitalet i København. Her har han været indlagt siden slutningen af januar. 

Kongehuset fortæller, at prins Henriks sønner samt dronning Margrethe var til stede, da prisen fik fred efter kortere tids sygdom.

Fynboer mindes prinsen

Den kongelige død har fået flere fynske politikere til at sende deres tanker til resten af kongefamilien.

Den konservative børne- og socialminister, Mai Mercado, vil mindes prins Henriks varme.

"Min medfølelse går til hele den kongelige familie efter Prins Henriks bortgang.

Det er en meget sørgelig dag, hvor vi nu må tage afsked med en mand, der igennem årtier har ydet et stort og flot stykke arbejde for Danmark.

Jeg vil mindes Prins Henriks karisma, humor og varme, og jeg er sikker på, at han altid vil have en særlig plads i danskernes hjerter".

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Også folketingspolitikeren Trine Bramsen sender kondolencer til kongehuset.

"Æret være Prins Henriks minde. Og de de bedste tanker til vores kongefamilie på en svær og trist dag", skriver hun på Facebook med et efterfølgende hjerte.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Prisens død har også ramt Nyborgborgmesteren Kenneth Muhs (V), der har haft æren af at møde prins Henrik.

- For mig er Prins Henrik en stor personlig der favnede bredt, men også var med til at sætte kolorit på Danmark. Han slog mig ved vores korte møde, som et meget humoristisk og intelligent menneske, der satte et stort aftryk på Danmark. For mig er det en stor personlighed der er gået bort, fortæller han til TV 2/Fyn.

På Facebook skriver Kenneth Muhs:

"Hvil i fred. Æret være H.K.H. Prins Henriks minde. De varmeste tanker til hele den kongelige familie.

Havde den ære og oplevelse at hilse på, samt holde tale, med H.K.H. Prins Henrik som medhører, da prinsen deltog i indvielsen af Ellestedet no. 5. i Ellested. En meget positiv og spændende oplevelse". 

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Borgmester i Nordfyns Kommune Morten Andersen (V) spiste i 2013 på Kongeskibet sammen med prins Henrik. Dengang blev borgmesteren prikket ud til at tale med prinsen.

- Jeg vidste, at vi skulle spise råbuk, og prinsgemalen går jo på jagt, som jeg også selv gør. Så jeg skulle da høre om han selv havde nedlagt den. Det havde han. Den var skudt på Bornholm, og så vi fik en snak om jagt, og hvad der hører med til det. Den samtale husker jeg lidt bedre end de mere almindelige samtaler, man har, fortæller Morten Andersen.

Derfor gik flaget naturligvis på halv i Nordfyn, da meddelelsen om, at prins Henrik var sovet stille ind.

- I 2013 mødte jeg en meget interesseret og humoristisk prinsgemal, der var oprigtig interesseret i de personer, han mødte, siger Morten Andersen.

Odenses borgmester, Peter Rahbæk Juel (S), har onsdag morgen sendt et kondolencebrev af sted til dronningen. Her i skriver borgmesteren:

"Det er med stor sorg, jeg har modtaget meddelelsen om Hans Kongelige Højhed Prins Henriks død. På vegne af Odense Byråd vil jeg gerne udtrykke den dybeste medfølelse. Vores tanker er med Dem og Deres familie".

Bo Hansen (S), Svendborgs borgmester, har ikke selv mødt prinsen. Alligevel vil han huske ham for alt, han har gjort for Danmark. 

- En stor personlighed er gået bort. Prins Henrik har ydet en flot indsats for Danmark. Mine tanker går i denne tid især til Danmarks dronning. Hun har mistet en livsledsager igennem mange år, siger han til TV 2/Fyn. 

Prins Henrik blev 83 år.

Oversigt

    Oversigt